Mange vil gerne vide, hvilken pandelampe, der er den bedste. Der er dog ikke noget entydigt svar, da det kommer an på, hvor og hvornår, du har behov for en pandelampe.
Det er ikke nødvendigvis altid den dyre pandelampe, der er den bedste, Som med mange andre produkter hænger pris og kvalitet ofte sammen, når du skal finde den helt rigtige pandelampe. Køber du en billig pandelampe, kan den være rigtig god til netop dit formål, men holdbarheden er ofte også derefter. Derfor anbefaler vi at betale lidt mere, så du er sikker på at få en god pandelampe med et godt batteri.
En anden ting, som er vigtig at have i mente, er pandelampens vægt kontra lysstyrken. Jo kraftigere lys des større batteri er der også behov for. Derfor kan det være en god idé at kigge på, om pandelampens batteri kan flyttes væk fra selve lampen med en forlængerledning, så vægten i lampen lettes, og pandelampen ikke hopper rundt på hovedet.
Pandelampe til lejrturen og løb i byen
Skal du på vandretur og slå lejr i skoven, er en pandelampe med op til 100 lumen helt ideel til at lyse rundt i lejren og finde ting i rygsækken om aftenen. Det kan være en god idé at vælge en pandelampe med rødt lys, som tillader dig at bevare nattesynet og undgå at blænde vennerne i lejren.
Pandelamper på op til 100 lumen er også gode, til orientering og for at blive set, hvis du skal ud at løbe i byen. Til løbeture i byen, hvor det vigtigste er at blive set, kommer du rigtig langt med en billig pandelampe på op til 100 lumen. Hvis du også løber på landevejen, bør du gå efter en pandelampe, som også gør dig synlig bagfra. Gå derfor efter en pandelampe med en baglygte.
Her skal du fokusere på:
-
Kompakt lampe med lav vægt
-
Batteri i lampehoved
-
Mulighed for justering af lysstyrken
-
Lang batteritid
-
Lysstyrke på op til 100 lumen
Pandelampe til vandreturen og løb i skoven
Skal du være afsted i længere tid, er det en god idé at vælge en lygte, som har mulighed for at udskifte batterier, hvis du ikke har mulighed for at oplade din pandelampe.
Skal du løbe en tur på skovstierne, kan en mindre pandelampe fungere rigtigt fint. En pandelampe med en lysstyrke på 100 til 300 lumen er helt perfekt.
En pandelampe, med elastikbånd, integreret batteri i selve pandelampen og få lysindstillinger, er her det oplagte valg, da den er nem og simpel at bruge. Den er god til de kortere ture med knap så mange udfordringer.
Til denne lygte skal du være opmærksom på:
-
Lampens vægt
-
Batteri i selve lampen
-
Mulighed for op- og nedjustering af lysstyrken
-
Lang batteritid
-
Lysstyrke på mellem 100 og 300 lumen
Pandelampe til MTB og orienteringsløb
Skal du derimod ud at løbe i mere udfordrende terræn eller kører MTB, så skal du vælge en pandelampe på mere end 300 lumen. På et ujævnt underlag anbefaler vi, at du går efter en pandelampe med et kraftigt lys, som nærmer sig de 1.000 lumen. Det vil give dig et skarpt lys langt frem, så du kan nå orientere dig i god tid.
Du kan sagtens få pandelamper på mere end 3.000 lumen, men dette er ikke nødvendigt, for at du kan komme sikkert gennem skoven.
Disse pandelamper er typisk lidt større og har et kraftigere pandebånd, som sikrer, at lampen ikke hopper rundt, når du løber eller cykler afsted.
Til denne type pandelampe skal du være opmærksom på:
-
Godt, stabilt pandebånd
-
Mulighed for justering af lysstyrke
-
Lav vægt
-
God spredning af lyskeglen
-
Lang batteritid
-
Lysstyrke på mellem 300 og 1.000 lumen
-
Mulighed for anden placering af batteri med forlængerledning
Pandelamper til jagt
Hvis du skal have en god pandelampe til jagtturen, anbefaler vi, at du vælger en pandelampe, som har flere forskellige indstillinger og er nem og hurtig at indstille. Til jagt skal du bruge en pandelampe med hvidt lys, som kan indstilles i flere niveauer, til når jagtudstyret skal pakkes ud og igen, når du skal pakke det sammen. Dertil kan et stærkt lys være godt, når du skal finde det nedlagte bytte. Det røde lys, hjælper dig med at bevare nattesynet og undgå at forstyrre dyr og jagtkammerater.
Pandelamper til børn
Pandelamper er ikke kun for de voksne. Mange børn er fascinerede af lys og vil derfor også gerne have sin egen pandelampe, når de er afsted med mor og far. Børnene kan bruge pandelampen i lejren, som natlampe eller til hyggelæsning i sengen.
Tikkid er en super god pandelampe til børn, som slukker automatisk efter en time for at spare på batterierne. Dette giver barnet tid til at falde i søvn, hvis lampen bruges som natlampe.
Find et bredt udvalg af pandelamper fra 20 - 900 lumen her.