Svampejagt for begyndere

Mange danskere går på svampejagt, men som nybegynder kan der opstå en masse spørgsmål, hvis man skal afsted for første gang.

Hvornår er det bedste tidspunkt at gå på svampejagt? Hvilke svampe er giftige, og hvilke er spiselige? Hvor må jeg samle svampe, og hvor mange må jeg tage?

Det svarer vi på her.
 

Hvornår er det bedst at gå på svampejagt?

Svampe kan samles hele året, men de bedste muligheder for en god høst kommer efter en lang periode med regn. Et godt svampeår er, efter en lun og fugtig sensommer, som giver skovbunden de optimale forhold til svampene. Derfor egner efteråret sig rigtig godt til en tur i skoven efter svampe.

Fra august til oktober finder du flest svampe i de danske skove. Der er især gode muligheder for at få en god høst af rørsvampe, champignoner og kantareller.
 

Hvilke redskaber skal jeg have med?

Når du skal på svampejagt, er det en god idé at have en kurv med til svampene frem for en plastikpose. I en plastikpose vil svampene hurtigt blive dårlige og begynde at rådne på grund af fugten.

Et godt værktøj til jagten kan være en svampekniv. Med en svampekniv er det ingen sag at plukke svampene flot. Mange svampeknive har også en lille børste i enden af skaftet, så du hurtigt kan børste det værste skidt af. Et eksempel på en god svampekniv med børste er denne Opinel N° 8 Mushroom Knife

Hvor må jeg samle svampe?

Du må samle svampe på Naturstyrelsens områder, på kommunale arealer og i private skove.

På Naturstyrelsens og kommunale arealer må du samle, hvad der svarer til en plastikpose. Forskellige kommuner kan dog have særlige restriktioner, derfor anbefaler vi at undersøge det helt nøjagtigt på kommunens hjemmeside.

I private skove må du færdes til fods fra kl. 6 til solnedgang. Du skal holde dig til stierne og holde min. 150 meters afstand fra beboelse og driftsbygninger. Du må altså ikke gå ind mellem træerne, selvom det er der de fleste svampe vokser, men holde dig til at plukke svampene i kanten af stierne.

Og nu til det du sikkert har ventet på.
 

Hvilke svampe er spiselige?

Der findes mange spiselige svampe i Danmark og som begynder er det ikke altid nemt at kende forskel på svampene. Vi anbefaler derfor at have en erfaren svampejægere med de første par gange, du drager ud for at samle af naturen goder.

Nogle svampefamilier er nemmere at kende forskel på end andre.
 

Rørhatfamilien

Rørhatfamilien er en af de bedste at starte med som begynder, da det er relativt nemt at skelne de spiselige fra de giftige. I denne familie finder du bl.a. de spiselige svampe:

• Karl Johan.
• Brunstokket rørhat.
• Punktstokket indigo-rørhat.

Vi har samlet lidt kendetegn for de tre rørhatsvampe:

Karl Johan:
Lys til mørkebrun hat med en diameter på ca. 10-25 cm. Hatten er glat, hvis vejret er tørt. Er vejret fugtig er hatten klæberig. Rørene er først hvide og lukkede, men bliver senere gullige og åbne for til sidst at blive olivengrønne. Stokken er svagt brun i toppen med et fint net, som forsvinder længere nede på den 10-20 cm lange stok på mellem 3-10 cm i diameteren.



Brunstokket rørhat:
Hatten er typisk mørkebrun og slimet og har en diameter på 4-15 cm. Hatten er afrundet men bliver mere flad, jo ældre svampen bliver. Rørene er bleggule og bliver senere olivenfarvede. Ved tryk bliver de mere blålige. Stokken er lysere end hatten og er fint stribet. Den måler 4-12 cm lang med en diameter på 1-4 cm.



Punktstokket indigo-rørhat:
En punktstokket indigo-rørhat har en rødbrun til mørkebrun hat med røde porrer. Hatten måler ca. 5-20 cm i diameter og føles helt fløjlsagtig og bliver mere glinsende med tiden. Rørene er gul/olivenfarvede med røde mundinger. Stokken er gul med tætte små røde prikker. Stokken måler 4-15 cm i højden og 2-6 cm i diameter.

De to giftige rørhatte i denne familie er Satans rørhat og Djævle-rørhat. De er dog lette at skelne fra de spiselige, da stokken er rød, og de er mere sjældne, så måske kommer du ikke engang til at møde dem.
 

Kantarelfamilien

Også kantarelfamilien er et godt sted at starte for begyndere, og er en af de mest eftertragtede spiselige svampe i Danmark. De mest eftertragtede svampe i denne familie er:

• Almindelig kantarel
• Tragt-kantarel
• Trompetsvamp

Kendetegn for de tre svampe i kantarelfamilien:

Almindelig kantarel:
Hatten er cremefarvet til orangegul og måler 2-12 cm. Den er trykket ned i midten og har ofte en bølget kant. Lamellerne er nedløbende og ligesom hatten cremefarvet til orangegul. Stokken har samme farve som hat og lameller. Den måler 2-10 cm og har en diameter på 0,4-1,5 cm.



Tragt-kantarel:
Tragt-kantarellen er brungul, olivenbrun eller gråbrun. Den måler 1-6 cm og er tragtformet med en bølget kant. Lamellerne ligner lamelagtige ribber, som er lysgrålige. Stokken er smudsiggul og måler 3-8 cm i højden og 3-8mm i diameter.



Trompetsvamp:
Trompetsvampen har ikke en egentlig hat, stok eller lameller. Den måler 3-10 cm i højden og er hul og tragtformet. Ydersiden er i tørt vejr grå, men næsten kulsort med et svagt blygråt skær i fugtigt vejr. Indersiden er skællet og mørk gråbrun til sort. Den øvre rand er ligesom en trompet, bøjet udad og ned.
 

7 hurtige om svampe

1. Spis kun svampe, som du med 100% sikkerhed kan identificere. Er du det mindste i tvivl, om svampen er giftig eller spiselig, så lad den være.
2. Brug kun friske svampe til maden.
3. Spis generelt ikke for mange svampe ad gangen.
4. Begynd altid kun med en lille portion, når du finder en ny spisesvamp - du kan være allergisk.
5. Spis ikke vilde svampe rå.
6. Pluk ikke svampe nær trafikerede veje eller industri, da svampene optager tungmetaller, som er giftige for kroppen.
7. Har du mistanke om svampeforgiftning, så søg omgående læge eller tag på skadestuen.

Er du blevet helt bidt af tanken om at skulle på svampejagt, eller kender du en der kunne tænke sig at komme afsted? Så kan du hente Shroomis app, som kan hjælpe dig med at bestemme, hvilken svamp du har fundet og opskrifter på retter, du kan afprøve med dine friskplukkede svampe.