Vi anvender cookies!

Vores hjemmeside gemmer cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side, som bidrager til forbedringer, og sikrer at vores markedsføring bliver relevant for dig.

Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 
Bestillingsfrist for levering før jul den 20/12 kl. 15.00. Vi bytter indtil den 1/2-2025

Pleje af sko og støvler

Blog 417 – 21. mar. 2022

Efter en vandretur trænger støvlerne til en opfriskning

Sådan plejer du dine sko og støvler

Vores vandresko og støvler bliver brugt i al slags vejr, og derfor er det en god idé at pleje dem, så holder de væsentligt længere, og du kan få glæde af dem i mange år. Uanset om det er vandrestøvler, militærstøvler eller andet fodtøj, kan du her i indlægget få gode råd til hvordan du gør. 
 

Hvad er Tex-membran

Tex-membran er f.eks. Gore-tex, som mange af vores sko på 417.dk er udstyret med. Membranen er et tyndt lag mellem ydermaterialet og det indvendige for. Membranen består af små porer, som afviser vand, men lader damp fra fødderne trænge ud gennem de små porer.

Sådan virker tex-membran

Selvom støvlerne har Gore-tex membran, er det ikke 100% sikkert at støvlerne er vandtætte. Der er flere ting du bør kigge på for at sikre vandtætheden. Ofte er membranen ikke lavet i et stykke, men flere sammensyede stykker, for at følge støvlens form. Hvis sømmene ikke er tapede, vil vandet kunne trænge igennem sømmene. Dog har de fleste støvler i dag tapede sømme.

Ikke alle støvler har membran i skaftet. Derfor er det en god idé at tjekke, hvor langt foret går op i støvlen, da det kan være en god indikator, for hvor langt membranen går op. Derudover bør både ydermaterialet og trådene være behandlet med et vandafvisende produkt, for at vandet ikke skal kunne vandre ind i støvlen via tråde og andet materiale.
 

Behandling af støvler med tex-membran

Efterhånden findes tex-membran i en del fodtøj til både børn og voksne. Tex-membran holder dine sko og støvler vandtætte og åndbare, men membranen kan også blive beskadiget, hvis ikke skoen behandles korrekt.

Tex-membran tåler ikke høje temperaturer, og må derfor ikke tørres på radiatoren, i et varmeskab eller på et varmt gulv. Hvis indlægssålen er udtagelig, skal den ud, herefter putter du noget avispapir i støvlen, som kan suge fugten, lad herefter støvlerne stå og tørre ved stuetemperatur.

Hvis du skal have vasket dine støvler med tex-membran, er det vigtigt, at du kun tørrer dem af med en fugtig klud. Som ved høje temperaturer tager membranen også skade, hvis støvlerne kommer i vaskemaskinen, lægges i blød eller skylles under hanen.
 

Pleje af lædersko

Læder har brug for at blive plejet, så det ikke tørrer ud og sprækker. Når du skal give dine læderstøvler lidt omsorg, er det vigtigt at fjerne skidt og snavs med en fugtig klud. Hvis dine støvler bliver udsat for saltrande og en fugtig klud ikke er nok, kan du tilsætte brun sæbe eller sæbespåner. Hvis heller ikke det er nok, kan du prøve med husholdningseddike eller citronsaft.

Læderstøvler i skovbunden
Du kan pleje støvlerne med en læderfedt lavet af bivoks, så læderet holdes blødt og smidigt. Du kan også bruge en skocreme, men da skocreme og læderfedt ikke mixer godt, bør du vælge enten eller.

Læderfedt fås både i natur farve eller du kan genopfriske farven på dine sorte læderstøvler med en sort lædervoks. Til påføring anbefaler vi at du bruger en bomuldsklud. Ved brug af læderfedt, behøver man ikke at imprægnere, da fedtet lægger en beskyttende hinde om læderet.

Bruger du ofte dine læderstøvler, er det vigtigt, at de får lov at tørre. Du må dog aldrig sætte dem op ad en radiator eller i et varmeskab, da det får læderet til at tørre ud og sprække. Et godt trick er at putte avispapir i støvlerne, så det kan suge fugten. Lad herefter støvlerne stå og tørre ved stuetemperatur.

Lædersko bør imprægneres jævnligt. Særligt, når der saltes, da vejsalt kan være hårdt ved læderet.
 

Pleje af sko i ruskind og nubuck

Er ruskindsstøvlerne blevet kedelige at se på, kan de hurtigt friskes op. Som med alt andet fodtøj er det vigtigt at fjerne snavs med en hårdt opvredet klud. Til genstridige pletter kan du tilsætte vandet lidt hvid eddike og tørre efter med rent vand. For at undgå en nuanceforskel kan det være en god idé at tørre hele skoen over.

Et par russkindsstøvler i skoven
Da ruskind er læder med en opkradset overflade, kan du blot kradse overfladen op igen med en ruskindsbørste, så du fjerner stødmærker og pletter og får det flotte look frem igen.

Når du skal imprægnere dine ruskindssko, er det vigtigt at sikre dig, at imprægneringen fungerer til ruskind.
 

Imprægnering

Nye sko og støvler skal altid imprægneres inden de tages i brug. En imprægneringsspray virker vandafvisende og afviser det værste skidt, så støvlerne ikke slides udefra. Inden imprægnering er det vigtigt at skoene er rene og tørre. Vi anbefaler at imprægnere i tre tynde lag fremfor et tykt.

Sko og støvler med tex-membran har brug for løbende imprægnering for at holde længst muligt – helst en gang hver anden uge. Brug ikke imprægnering, som indeholder silikone.

Imprægnering forlænger membranens levetid, så den holder over otte gange længere, men membranen kan ikke genoprettes, hvis støvlerne ikke længere er vandtætte.

Har du brug for hjælp til at finde det plejemiddel som passer til dit fodtøj, kan du se udvalget af læderfedt, imprægnering og voks her, du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os på 86474582, eller kigge forbi butikken på Mercurvej 2, 8983 Gjerlev, så er vi klar til at hjælpe dig med at finde frem til det plejemiddel, som passer til dit fodtøj.
Til toppen