Andejagten er skudt i gang, og snart skydes også den brede jagt i gang. Vi har samlet lidt lækkert udstyr, som du måske mangler til jagten.
Som jæger oplever man naturen fra en helt anden side. At være jæger betyder typisk at stå tidligt op, så man kan finde det helt rigtige spot, og opleve solopgangen og ændernes morgentræk.
Men før du kan høste denne glæde og en godt fyldt fryser med de lækreste råvarer, kræver det et jagttegn og det helt rigtige udstyr.
Læs med videre og find inspiration til det helt rigtige udstyr for dig.
Jagtknive
Når du har nedlagt dit bytte, kommer det store arbejde med håndtering af dyret. Man kan bruge en allround-kniv til både opbrækning og flåning. Dette kræver dog lidt snilde og erfaring, da man ikke må skære hul på tarmene og på den måde forurene kødet. Hvis du ønsker at bruge en foldekniv, som ikke fylder ret meget, skal du gå efter en med et låsbart blad, for din egen sikkerhed.
Buck Blackout Crosslock foldekniv er en god allround-kniv, da den har et godt skæfte og en skarp klinge.
Skinner kniv med Bugåbner
Vil man bare være helt sikker på ikke at punktere organer, når dyret skal opbrækkes, kan man med fordel bruge en bugåbner. En bugåbner har en afrundet spids, som gør det lettere og ukompliceret at opbrække bugen på dyret, end ved brug af en allround-kniv.
I
PUMA TEC får du en god skinnerkniv med bugåbner. Med den store fingeråbning, kan du styre kniven meget præcist, og knivbladet låses pålideligt i åben stilling.
Skinner kniv
Når det kommer til flåning, bruges ofte en skinner kniv. En skinner kniv er ofte en meget lille kniv, med en kort bred klinge, da præcision er nøgleordet i forbindelse med flåning. Mange skinner knive findes i dag også med indbygget bugåbner.
PUMA IP Canis Bocote bæltekniv er et godt eksempel på en skinner kniv. Kniven har det klassiske brede, korte blad og lille skæfte, som ligger godt i hånden. Med denne lille jagtkniv har du et godt værktøj til både opbrækning og flåning.
Forlægnings-/parteringskniv
En forlægnings- eller parteringskniv vil ofte have et skarpt længere blad. Længden på knivbladet afhænger også af, hvilket dyr du skal forlægge. Er det en hare, som skal forlægges, skal du ikke bruge lige så stor en kniv, som hvis du skal forlægge et rådyr.
Når et dyr skal forlægges, kan det være en knoglesav være behjælpelig. PUMA TEC har lavet en
lille kompakt knoglesav, som du kan have med dig. Saven er udstyret med en afrundet klinge, som beskytter organer mod beskadigelse.
Andet værktøj
Når du er ude på din jagttur og har fundet dit spot, er det vigtig at have frit skud. Selv hvis kugle strejfer en meget lille gren, er det nok til at slå den ud af kurs, så du ikke rammer målet helt præcist.
Sørg derfor altid for at have noget værktøj med, som du kan bruge til at fjerne smågrene med.
PUMA TEC har udviklet en lille håndsav, som du nemt kan have med dig på turen.
Pleje af jagtkniven
Som jæger er det vigtigt, at din kniv altid er i perfekt stand. Derfor er det vigtigt at rengøre knivene, når du er færdig med at bruge dem. Du kan rengøre din jagtkniv i rent vand og evt. en mild opvaskesæbe. Du må ALDRIG vaske din kniv i opvaskemaskinen, da de høje temperaturer kan få stålet til at udvide sig, for senere at trække sig sammen igen, dette kan forårsage rust på kniven.
Er din kniv lavet med et træskæfte, kan du smøre skæfte i olie, så det holder sig pænt og lækkert i mange år.
Hvis kniven har bevægelige dele, er det vigtigt at få renset området grundigt og efterfølgende smøre delene med en syrefri olie, så de ikke ruster.
Jagttøjet
Det er selvfølgelig ikke kun kniven, der er vigtig for jægeren. Det helt rigtige
jagttøj har også stor betydning, når du skal på jagt. Når du vælger dit overtøjet, skal du gå efter en jakke og et par bukser som er vind- og vandtæt. Som et minimum skal jakken og jagtbukserne være vandafvisende.
Alt efter hvilken form for jagt du skal på, er der nogle forskellige faktorer, du skal gå ud fra. Skal du på anstandsjagt, betyder det ikke så meget, om tøjet er i nylon, som god kan "støje" lidt ved friktion. Skal du derimod på püsch jagt, skal tøjet være let, smidigt og i blødt stof, som ikke "støjer" ved friktion.
Påklædning er ikke bare vigtigt i forhold til at holde dig varm. Nogle dyr, som f.eks. gæs, ser rigtig godt, derfor kan det være en fordel at sløre ansigtet med enten en
camouflage balaclava eller
sløringscreme.
God fornøjelse og held og lykke med jagten! 🍀🦌